BILLEDSERIE: Jonas Vingegaard fejrede Tour-sejr på ambassade
Jonas Vingegaard fejrede søndag aften sin Tour-triumf sammen med Mette Frederiksen på Hollands ambassade.
De kommende dage bliver festlige for Jonas Vingegaard, efter at han søndag sikrede sig den samlede sejr i Tour de France.
Tirsdag skal thyboen fejres i sit hold Jumbo-Vismas hjemland, Holland, og onsdag går turen så til Danmark.
Søndag aften blev Tour-sejren selvfølgelig også fejret. Det foregik blandt andet på den hollandske ambassade i Paris. Her var Vingegaard til stede med sin nærmeste familie, herunder kæresten Trine og svigermoren Rosa.
Statsminister Mette Frederiksen (S) var også til stede for at fejre den danske Tour-vinder.
Når Jonas Vingegaard onsdag lander i Danmark, vil han i første omgang blive hyldet på Københavns Rådhus, inden turen går over på den anden side af H.C. Andersens Boulevard til Tivoli.
Derefter sætter den 25-årige cykelstjerne kursen mod Glyngøre, hvor han bor.
Her er der torsdag først paradekørsel gennem byen, mens selve festen vil foregå på byens stadion, skriver Skive Folkeblad. Op mod 10.000 mennesker ventes at dukke op.
Når konfettien har lagt sig, skal Jonas Vingegaard ifølge eget udsagn ligge på sofaen i en uge.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.