Sport

Bokseren Ricky Hatton er død få måneder før varslet comeback

Ricky Hatton havde varslet, at han ville gøre comeback i bokseringen senere på året. Nu er han død.

Ricky Hatton blev 46 år. (Arkivfoto).
Ricky Hatton blev 46 år. (Arkivfoto). Craig Brough/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 14:13

Den tidligere topbokser Ricky Hatton er søndag fundet død i sit hjem i en alder af 46 år.

Det skriver en række medier, herunder BBC.

For få måneder siden bebudede Hatton ellers, at han ville gøre comeback i ringen i december. På det tidspunkt ville han have været 47 år.

Hatton var blandt verdens bedste boksere i midten af 00'erne. Dengang var han verdensmester i letweltervægt hos IBF og weltervægt hos WBA.

Han stoppede karrieren i 2011, men forsøgte allerede året efter at vende tilbage til sporten.

I sin comebackkamp tabte bokseren fra Manchester til Vyacheslav Senchenko og besluttede derfor at trække sig tilbage på ny.

Men i sommer skiftede han tilsyneladende mening. Det blev offentliggjort, at Hatton 2. december skulle bokse en professionel kamp i Dubai mod Eisa Al Dah fra De Forenede Arabiske Emirater.

Ricky Hatton blev sidste år indlemmet i boksningens Hall of Fame.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden