Bologna-træner Mihajlovic er blevet ramt af leukæmi igen

Kræften er vendt tilbage hos Sinisa Mihajlovic, som skal gennemgå et behandlingsforløb og misser kampe.

Mihajlovic har været træner for Bologna siden januar 2019. <i>Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix</i>

Mihajlovic har været træner for Bologna siden januar 2019. Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

Serie A-klubben Bologna må i en periode klare sig uden sin cheftræner, Sinisa Mihajlovic.

Serberen meddeler lørdag på et pressemøde, at kræften er vendt tilbage, efter at han ellers var blevet erklæret rask.

Det skriver football-italia.net.

- Man kan sige, at sygdommen er modig, at den kommer tilbage for at bekæmpe sådan en som mig igen. Jeg er her, og hvis første lektion ikke var nok, vil jeg give kræften endnu en. Livet består af op- og nedture. Man kan falde, men man må finde styrken til at komme op igen, siger han ifølge mediet.

I sommeren 2019 kom det frem, at Mihajlovic var blevet syg. Han gennemgik tre omgange af kemoterapi og en knoglemarvstransplantation, før han blev erklæret rask.

Nu skal han igen i behandling for leukæmi.

- I begydelsen af næste uge vil jeg tage fri noget tid for at blive indlagt på Sant'Orsola. Jeg ved, at jeg er i gode hænder. Modsat for to et halvt år siden er jeg rolig. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, og det gør situationen anderledes. Jeg håber, det går hurtigt.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det går hurtigere, men jeg kommer til at misse nogle kampe, forklarer han.

53-årige Mihajlovic var som aktiv en dygtig forsvarsspiller, der var på kontrakt i klubber som Sampdoria, Lazio og Inter.

Han har stået i spidsen for Sampdoria siden januar 2019. Klubben fra Genova ligger på 12.-pladsen i den bedste italienske fodboldrække.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.