Brøndby-boss: Andreas Bruus nærmer sig et klubskifte

Andreas Bruus ligner en spiller, der forlader Brøndby inden så længe, efter at han har fået fri fra træning.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brøndby er tæt på at vinke farvel til backen Andreas Bruus, som har fået fri fredag for at afsøge muligheden for et klubskifte. Det bekræfter Brøndby fredag på Twitter.

- Andreas Bruus deltager ikke ved dagens træning, da han har fået lov til at afdække mulighederne for et skifte til en udenlandsk klub, lyder meldingen.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, uddyber samme sted, at Andreas Bruus er tæt på at forlade klubben.

- Sammen med Andreas Bruus har vi arbejdet hen imod en transfer denne sommer. Det nærmer vi os, og derfor har Bruus fået fri til at afklare et potentielt skifte, siger Carsten V. Jensen.

23-årige Andreas Bruus er noteret for 85 kampe for Brøndby. Han har scoret fire gange.

Brøndby kunne torsdag offentliggøre, at klubben har hentet backen Sebastian Sebulonsen, der ligesom Andreas Bruus huserer i højre side.

Det blev torsdag også meddelt, at den 21-årige midtbanespiller Andreas Pyndt er udlejet til Hvidovre i den næstbedste danske fodboldrække for hele den kommende sæson.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.