Brøndby ophæver kontrakt med bænket angriber

Andrija Pavlovic har fået sin kontrakt med Brøndby ophævet, da der ikke er udsigt til spilletid.

Andrija Pavlovic nåede at spille 47 kampe for Brøndby. (Arkivfoto) <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Andrija Pavlovic nåede at spille 47 kampe for Brøndby. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Andrija Pavlovic skal på jagt efter en ny arbejdsgiver.

Den serbiske angriber har således fået sin kontrakt med Brøndby ophævet efter gensidig aftale. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Pavlovic, der har en fortid i FC København, kom til Brøndby i september 2020. I et stykke tid er det dog ikke blevet til ret meget spilletid for serberen, og der er ikke udsigt til, at det vil ændre sig, skriver Brøndby.

Derfor går parterne altså hver til sit.

- Pavlovic er både en dygtig fodboldspiller og en god fyr, men desværre har hverken Pavlovic eller Brøndby IF fået det ud af vores tid sammen, som vi havde sat næsen op efter, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen på Brøndbys hjemmeside.

28-årige Pavlovic nåede at spille 47 kampe for Brøndby, hvori det blev til syv scoringer.

- Jeg vil gerne takke alle i Brøndby IF for min tid, og ønsker drengene og klubben alt det bedste. Jeg ser nu frem til at finde en klub, hvor jeg kan få lov til at gøre det, jeg brænder allermest for, nemlig at spille fodbold, siger serberen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.