Cadiz kom tilbage på vindersporet
Flemming Jensen førte Cadiz frem til favoritsejr tirsdag på Racing Arena Aalborg
HESTESPORT: Stald Saltum-ejede Cadiz viste tidligt i karrieren stort talent og indledte med sejre i sine tre første starter.
Siden kom der grus i maskineriet, og i fjor blev det blot til to starter uden den store succes. Ejerkredsen valgte derfor at skifte hesten til Flemming Jensens træningskvarter, og det viste sig som en god beslutning.
Parret stillede til start som tirsdagens største favorit på Racing Arena Aalborg i eftermiddagens femte løb.
Flemming Jensen var småt optimistisk inden start og sendte tidligt sin hest frem mod føringen. Denne blev overtaget uden de store problemer, og siden var Cadiz sikkerheden selv. Rykkede fra konkurrenterne ind på opløbet og sejrede ganske sikkert i fine 1.16,9/2140 meter autostart. Glimrende comeback efter et halvt års løbspause.
Sejr blev det også til for Marc Bæk Nielsens hurtige men galoplystne Dirocco. Marc Bæk Nielsen havde til dagen for første gang pillet alle fire sko af Dirocco, og det viste sig som den perfekte opskrift.
Den femårige hest dansede banen rundt og vandt på dagens hurtigste vindertid 1.16,1/2140 meter autostart.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.