Aalborg Pirates

Canadisk profil tager en ny tørn i Aalborg Pirates

Aalborg Pirates præsenterede en ny aftale med Martin Lefebvre kort før mandagens træning

Martin Lefebvre har skrevet under på en ny
Martin Lefebvre har skrevet under på en ny

ISHOCKEY: Det bliver igen med Martin Lefebvre på holdet, når Aalborg Pirates i september tager hul på en ny sæson i Metal Ligaen.

Aalborg Pirates er mandag eftermiddag på is i Bentax Arena for første gang siden nedlukningen i marts, og kort før den træning gik i gang, præsenterede piraterne en ny etårig aftale med den canadiske back.

Martin Lefebvre er dermed klar til at tage hul på sin tredje sæson i Aalborg Pirates. I 2017/2018-sæsonen var han med på det hold, der både vandt mesterskab og pokaltitel.

Siden gik turen med den daværende træner Brandon Reid til tyske Krefeld Pinguine, men efter blandt andet at have overvundet en ødelagt akillessene, vendte han i januar i år tilbage til Aalborg Pirates.

Martin Lefebvre blev dog skadet i sin første kamp efter sin tilbagevenden, og siden betød coronanedlukningen, at canadieren kun nåede at blive noteret for otte kampe med to mål og to assists til følge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden