ledelse

Christian Dalmose stopper som cheftræner i TMS Ringsted

Christian Dalmose har opsagt sin aftale som træner for TMS Ringsted. Han stopper med udgangen af denne sæson.

TMS Ringsteds cheftræner, Christian Dalmose, har sagt op, så han stopper i klubben til sommer. (Arkivfoto).
TMS Ringsteds cheftræner, Christian Dalmose, har sagt op, så han stopper i klubben til sommer. (Arkivfoto). Claus Bech/Ritzau Scanpix

Christian Dalmose er snart fortid i håndboldklubben TMS Ringsted.

Klubben oplyser fredag på sin hjemmeside, at Dalmose stopper som cheftræner efter denne sæson.

- Intet varer evigt. Jeg føler, at tiden er inde for både mig og TMS Ringsted til at prøve noget nyt. Jeg har mødt mange dedikerede mennesker, som gør en kæmpe indsats for klubben.

- Jeg vil selvfølgelig gøre alt, hvad jeg kan de næste måneder, for at TMS Ringsted forbliver i HTH Herreligaen.

- Jeg har været utrolig glad og stolt over at være en del af TMS Ringsted de sidste seks år, siger Dalmose til klubbens hjemmeside.

Ledelsen i TMS Ringsted er overrasket over at modtage opsigelsen fra Dalmose.

- I TMS Ringsteds ledelse kom opsigelsen lidt overraskende, men er taget til efterretning, skriver klubben.

Dalmose takkes samtidig for sin indsats i de forgangne år.

- Nu er det meldt ud, derefter er det vigtigste for Dalmose og holdet at sikre en forbliven i HTH Herreligaen. Vi er sikre på, at Dalmose vil gå ind med alt, hvad det kræver, for at det sker, lyder det.

TMS Ringsteds ledelse vil nu gå i gang med at afdække trænermarkedet for at finde klubbens nye træner for de kommende sæsoner.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden