AaB

Comeback kunne ikke afværge ny AaB-nedtur

AaB tabte for syvende gang i træk i U19 Ligaen

Oscar Meedom scorede to gange mod Randers, men det var ikke nok til point for AaB's hårdtprøvede U19-hold.
Oscar Meedom scorede to gange mod Randers, men det var ikke nok til point for AaB's hårdtprøvede U19-hold. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD: AaB hænger stadig fast i bunden af U19 Ligaen, efter at det lørdag blev til det syvende nederlag i træk.

Hjemme på Hornevej tabte AaB-talenterne med 2-3 til Randers, der kom foran 3-0, inden AaB med to sene mål var tæt på et comeback.

Efter et lille kvarters spil var Randers allerede foran 2-0 takket være scoringer fra Gustav Johan Holm og Villads West, og midtvejs i anden halvleg gjorde Gustav Johan Holm det også til 3-0.

To scoringer af Oscar Meedom bragte spænding tilbage i opgøret, men de unge AaB'ere måtte alligevel atter gå pointløse fra banen.

Nederlaget betyder, at AaB stadig er nummer 14 og sidst i U19-ligaen med 6 point for 11 kampe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden