Conference League rykker Viborgs superligakamp i Farum
For at sikre mere hviletid rykkes før Viborgs Conference League-kamp i Torshavn rykkes superligakamp et døgn.
Superligakampen mellem FC Nordsjælland og Viborg FF er rykket fra søndag 7. august til lørdag 6. august klokken 16.
Det skriver Viborg på sin hjemmeside.
Kampflytningen er en del af en større kabale, der har rod i Viborgs europæiske kampagne i Conference League og færøsk succes i samme turnering.
I tredje kvalifikationsrunde af turneringen skal Viborg spille mod B36 Torshavn.
Kampe i Conference League spilles normalt om torsdagen, men da KI Klaksvik, der benytter samme hjemmebane som B36 Torshavn i Conference League, også fortsat er med i turneringen, bliver Viborgs udekamp i Torshavn spillet tirsdag 9. august.
For at sikre en ekstra hviledag i Viborg-benene spilles superligakampen i Farum derfor en dag tidligere end først planlagt.
Viborgs første kamp mod færingerne spilles på onsdag i Viborg. Allerede søndag gæster FC København domkirkebyen i Superligaen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.