Coronavirus flytter Made in Denmark
European Tour-turneringen i Himmerland er udsat på ubestemt tid
Opdateret 27. april 2020 kl. 13:23
GOLF: European Tour-turneringen Made in Denmark skulle have været spillet på Himmerland Golf & Spa Resort 21.-24. maj, men det sætter spredningen af coronavirus nu en stopper for.
Torsdag meddeler arrangørerne, at turneringen er udsat til en endnu ikke fastsat dato.
- Vi er meget bekymrede over den aktuelle udvikling af coronavirus, og vi mener, at den bedste beslutning er at udsætte begivenheden. Vi vil, så snart det er muligt sammen med Europaturen finde en ny dato for Made in Denmark presented by FREJA.
- Det er stadig for tidligt at sige hvornår, men både vi og Himmerland Golf & Spa Resort ser frem til at præsentere en fantastisk bane og turnering for spillere og fans, når vi er på den bedre side af denne uheldige situation, Flemming Astrup, der er promotor for turneringen, i en pressemeddelelse.
Made in Denmark har været afviklet hvert år siden 2014, og tilskuerrekorden fra 2015 lyder på 86.498 tilskuere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.