Curlingkvinder er klar til VM-slutspil trods nederlag
Allerede inden den sidste gruppekamp havde Danmark sikret sig en plads i slutspillet ved VM i Canada.
Opdateret 26. marts 2022 kl. 05:58
De danske curlingkvinder tabte den sidste gruppekamp ved VM mod USA tidligt lørdag morgen dansk tid. Det skete med cifrene 5-9.
Der var dog ikke det store på spil for skipper Madeleine Dupont og det danske hold, for allerede inden den sidste gruppekamp var de sikre på at slutte i top-6.
Således vandt Danmark med 11-4 over Norge i den næstsidste gruppekamp fredag.
De to bedste hold i gruppespillet går direkte videre til semifinalerne, mens nummer 3, 4, 5 og 6 skal ud i to kvartfinaler.
I kampen mod Norge bragte Madeleine Dupont og co. sig foran med 3-0 i første ende, og den fornemme start grundlagde sejren.
Selv om Norge fik reduceret til 1-3 i anden ende, så trak Danmark yderligere fra, da de vandt tredje ende med 3-0, så føringen var 6-1.
Efter at Danmark havde vundet ottende ende med 4-0, så gav Norge op.
Status efter de 12 gruppekampe i Canada er syv sejre og fem nederlag for det danske VM-hold.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.