De vandt Aalborgs første medalje: Her er de 20 år senere
Bronzemedaljen i 2004 var byens første i nyere tid indenfor herrehåndbold. Profilerne fra dengang husker tilbage på en særlig tid og giver en opdatering på deres liv 20 år efter
Opdateret 27. juni 2024 kl. 13:14
GOG har mange gange været en stopklods for Aalborg Håndbold, og det var fynboerne også, da det nystiftende AaB Håndbold i foråret 2004 kæmpede sig frem til DM-semifinalerne.
Aalborgenserne tabte to tætte semifinaler mod de gulblusede fynboer, og selvom skuffelsen var stor, fik spillerne efterfølgende hængt en historisk medalje om halsen.
Bronzen var klubbens første metal nogensinde, og resultatmæssigt blev sammensmeltningen med AaB altså et hit i første hug. Der skulle dog gå yderligere seks år, før den næste medalje kom.
Først i 2010 kom forløsningen for AaB Håndbold, da klubben tog en historisk DM-guldmedalje efter en dramatisk straffekastkonkurrence mod Kolding.
Siden har klubben under det nuværende navn, Aalborg Håndbold, været inde i en rivende udvikling. Ikke kun i Danmark (syv DM-guldmedaljer), men også i Europa (to Champions League-finaler).
Den spæde start på medaljehøsten i 2004 kom med en dansk stamme - tilsat to talentfulde nordmænd. Især den ene af nordmændene endte siden som en legende i Aalborg, og hans rygnummer (10) er i dag fredet. En ære, der ellers kun er tilfaldet Mikkel Hansen.
Her 20 år senere er enkelte af AaB Håndbolds bronzevindere fra dengang stadig engageret i sporten - for Jan Larsens vedkommende stadig som manden i spidsen for det aalborgensiske håndboldprojekt. Hovedparten har dog vendt sporten ryggen og ikke set sig tilbage.
Her får du historien om, hvad der dengang skabte succesen, og hvad der siden skete med de 12 største profiler fra holdet.
Hvor befinder de sig i livet her mange år senere, og kan du stadig genkende dem i 2024? Få svarene herunder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.