Hobro IK

Damborg: Vi skal skrabe så meget sammen som muligt

Hobro-kaptajnen håber, at holdet kan samle sig

Jonas Brix-Damborg håber, at Hobro kan samle godt med point i efterårets tre sidste kampe. Foto: Peter Broen

Jonas Brix-Damborg håber, at Hobro kan samle godt med point i efterårets tre sidste kampe. Foto: Peter Broen

En kamp, hvor mandskaberne har hver en halvleg med kontrol ender som regel uafgjort, men lørdag var det Randers FC, der trak det længste strå i kampen om Kronjylland i Hobro.

Mens Hobro dominerende inden pausen, så gjorde gæsterne det i anden halvleg. Men det var kun Randers, der fik måltavlen til at bevæge sig.

- Det er klart, at spillere, de sætter ind (Mikael Boman og Kevin Conboy, red.) kommer med noget mere, for der var de tyndt besat i første halvleg. Men derfor er det stadig noget, vi skal have fundet ud af, hvorfor vi selv ser ud til at falde lidt i kadence i anden halvleg, siger midtbanegeneral og anfører Jonas Brix Damborg.

Han havde en af de kampe, der flere gange har givet ham tilnavnet Danmarks bedste sekser - en kamp, hvor han fra start satte sig på duellerne og vandt nærmest samtlige tacklinger.

- Det er jo sådan en kamp, jeg godt kan lide, og jeg synes også selv, jeg får sat mig godt på det. Jeg får vundet nogle gode dueller og får brudt dem en del gange i opspillet. Men det er ærgerligt, at vi skal tabe sådan en kamp. Det har jeg det absolut ikke godt med, siger han.

Hobro er stadig sidst i en ekstremt tæt Superliga, hvor der stadig bare er syv point fra sidstepladsen og op til fjerdepladsen med tre kampe igen af efteråret.

- Vi skal bare have lagt det her bag os hurtigst muligt. Der er stadig tre kampe tilbage, hvor vi skal have samlet så mange point sammen som muligt. Det er det kedelige svar, men det er det, det handler om, siger Jonas Brix-Damborg.

Hobro møder i næste runde Brøndby på udebane.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst