agerlandbrug

Danmark henter yderligere to bronzemedaljer VM i ju-jitsu

Liva Tanzer og Rebekka Dahl sikrede lørdag Danmark bronzemedaljer ved VM i ju-jitsu.

Danmark sluttede VM i ju-jitsu med en høst på i alt tre bronzemedaljer.

Det stod klart, efter at Liva Tanzer og Rebekka Dahl lørdag begge hentede metal ved verdensmesterskaberne i Abu Dhabi.

24-årige Liva Tanzer fra Frederiksberg Ju-Jutsu Klub fightede en tredjeplads hjem i vægtklassen -70 kilo.

- Jeg lovede mig selv, at jeg ville kunne gå fra måtten og sige, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, og det løfte holdt jeg.

- For at tabe med blot to point til hende, der blev verdensmester, er jo ingen skam, men selvfølgelig træls i situationen, siger Tanzer i en pressemeddelelse.

26-årige Rebekka Dahl var førsteseedet i vægtklassen -57 kilo, men endte altså med bronze.

- Jeg er egentlig ret glad for udfaldet. Jeg havde ikke de store forventninger til mig selv, selv om alle andre nok havde det, siger kæmperen fra Hillerød Ju-Jutsu Klub.

Fredag skaffede 25-årige Mikkel Kailow for bronze til Danmark i vægtklassen -94 kilo.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden