Danmark jagter EM-bronze uden skadet Mikkel Hansen
En ankelskade forhindrer Mikkel Hansen i at deltage i søndagens bronzekamp mod Frankrig ved EM.
Danmark må undvære Mikkel Hansen i søndagens bronzekamp.
Bagspilleren skadede sin ankel i fredagens semifinalenederlag til Spanien og er ikke blevet klar til opgøret mod Frankrig.
Det oplyser landsholdsassistent Henrik Kronborg lidt over en time inden kampstart.
- Anklen er ikke god nok til at spille på, siger han.
Hansen humpede fra banen i smerter i opgøret mod Spanien, men han vendte tilbage på banen og fuldførte kampen.
Efterfølgende rendte han rundt med en ispose på anklen, mens han gav interviews.
Ud over Mikkel Hansen sidder René Antonsen, Henrik Toft og Jannick Green over. Heller ikke Hans Lindberg, som torsdag kom ud af sin coronaisolation, er en del af kamptruppen.
Frankrig og Danmark har en gang tidligere i turneringen mødt hinanden. Efter en dansk føring helt frem til de sidste minutter endte Frankrig med at tage sejren til sidst.
Kampen om tredjepladsen spilles i MVM Dome i Budapest klokken 15.30.
Spanien møder senere søndag Sverige i EM-finalen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.