Danmark når sit første podie i SailGP inden københavnsk visit
Tre uger før grandprixet i København blev Danmarks båd i SailGP nummer tre i Plymouth.
Danmarks båd i sejlsportens svar på Formel 1 opnåede søndag sit bedste resultat hidtil.
I engelske Plymouth blev skipper Nicolai Sehested og holdkammeraterne nummer tre, og det er holdets første podieplacering efter mere end to år som SailGP-mandskab.
I finalen mod New Zealand og Australien fik danskerne en glimrende start og havde en stor føring, da de rundede andet mærke først.
Men New Zealand fik herefter fart i båden og indhentede og siden lagde afstand til den danske båd. Australien gik også forbi i slutningen af finalen, og således sluttede det med New Zealand som vinder foran Australien og Danmark.
- Lige nu gør det ondt, men om et par timer skal det nok blive godt, siger Nicolai Sehested til TV 2 Sport.
Danmark nåede til søndagens finalerace for de tre bedste både, selv om man blot blev nummer henholdsvis otte og fem af ni både i de to første indledende sejladser lørdag.
Sehested første således båden til tre andenpladser i træk i de tre sidste indledende sejladser, og det var akkurat nok til at presse sig i finalen foran Storbritannien.
Næste grand prix bliver afviklet i København 20. og 21. august.
Australien, der er forsvarende mester, fører SailGP-serien med 29 point, mens Danmark er nummer fem med 20 point. I slutningen af sæsonen sejler de tre bedste i den samlede stilling om en million dollar i en altafgørende finale.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.