Danmark både vinder og taber ved VM i kørestolsrugby
Danmark har to sejre efter fire gruppekampe ved VM i kørestolsrugby efter både sejr og nederlag onsdag.
Opdateret kl. 20:05
Danmark vandt onsdag formiddag en potentiel nøglekamp mod Colombia ved VM i kørestolsrugby på dansk grund.
Spektrum i Vejle gav glimrende opbakning til holdet, der måtte slide for sejren i de første tre perioder.
Efter 24-22 ved pausen udbyggede Danmark til 39-36 i tredje periode, inden de to point blev sikret med en overbevisende fjerde periode. 52-44 endte Danmark med at vinde.
Onsdag aften gik det dog knap så godt. Her blev det til et nederlag på 43-55 til Australien, der tabte den seneste VM-finale. Dermed blev det altså en dag med både op- og nedture for danskerne.
Mandag moste Danmark Brasilien i sin åbningskamp, mens det tirsdag blev til et smalt nederlag til Japan, der er forsvarende verdensmester.
Fire af seks hold i det indledende gruppespil går videre, og Danmark ligger foreløbigt nummer tre i gruppe B.
Torsdag aften venter Canada, der har vundet en enkelt ud af tre kampe ved VM indtil videre.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.