badminton

Danmarks banemænd går hele vejen i Thomas Cup-finale

Indien vandt 3-0 i kampe over Indonesien og vinder dermed Thomas Cup for første gang.

Der var stor jubel, da Indiens bedste herredouble gjorde det til 2-0 undervejs i Thomas Cup-finalen.
Der var stor jubel, da Indiens bedste herredouble gjorde det til 2-0 undervejs i Thomas Cup-finalen. Sakchai Lalit/Ritzau Scanpix

For første gang i historien har Indien vundet herrernes hold-VM i badminton, Thomas Cup.

Inderne strøg til tops søndag i Bangkok efter en overbevisende finalesejr på 3-0 i kampe mod Indonesien, der før turneringen var udråbt som favorit.

Dermed blev det også en knap så nervefyldt dag for inderne som fredagens semifinale mod Danmark, hvor alle fem kampe blev spillet, før Indien vandt 3-2.

Lakshya Sen åbnede søndagens finale med en sejr over Anthony Ginting i tre sæt. Derefter fulgte en ekstremt tæt herredouble, hvor Satwiksairaj Rankireddy og Chirag Shetty sejrede efter tre sæt.

Derefter fik Srikanth Kidambi den første mulighed for at sikre Indien sejren, og den udnyttede han.

I løbet af cirka tre kvarter vandt Kidambi med 21-15, 23-21 over Jonatan Christie, og så kunne den indiske jubel bryde ud, mens de forsvarende mestre måtte sande, at de havde mødt overmagten på det grønne gulv.

I 2016 vandt Danmark turneringen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden