Danmarks karakterbog: Knægten fra Østervrå fik os igen til at tabe mælet
Den tidligere AaB-spiller må dog dele spotlyset efter Wales-kampen med Kasper Dolberg
Opdateret kl. 23:49
FODBOLD: Det begyndte problematisk, men det sluttede som den rene opvisning for det danske fodboldlandshold, da de lørdag aften bragede forbi Wales og videre til EM-kvartfinalen.
4-0 vandt Kasper Hjulmands tropper, og især to spillere imponerede Nordjyskes sensor på kampen i Amsterdam og ender begge med topkarakter.
Kasper Dolberg, der fik chancen for en skadet Yussuf Poulsen, bragede de to første mål i kassen, og siden havde Wales ikke mere at byde ind med.
Siden overtog Joakim Mæhle scenen for Danmark. Knægten fra Østervrå var to gange tæt på at score, før han i slutfasen bragede bolden ind i det ene målhjørne til 3-0.
Se alle Nordjyskes bedømmelser og begrundelserne i karakterbogen her:
Havde ikke meget at lave, så umuligt for den danske målmand at komme over middel.
Blev rykket op på midtbanen tidligt i kampen, og selvom det ikke er hans normale plads, så var Chelsea-spilleren i høj grad med til at lukke ned for et i indledningen livligt Wales-mandskab.
Stærk præstation af den danske forsvarsleder, der ikke satte mange fødder forkert. Gik desværre skadet ud med et kvarter tilbage, og det er bekymrende nyheder for det danske hold før kvartfinalen.
Bundsolidt spil af Southampton-stopperen, der også var med fremme og true offensivt.
Udfyldte uden problemer hullet efter en småskadet Daniel Wass som højre back hos Danmark. Fornuftig defensivt og leverede flere gode afleveringer med offensive visioner.
Mindre iøjnefaldende på den danske midtbane. Havde for mange dårlige førsteberøringer. Har dog altid et fornuftigt bundniveau.
Bundsolid som altid. Vandt et hav af dueller og var synlig både defensivt og offensivt. Denne gang dog uden at levere en af sine næsten sædvanlige assists, hvor han inden kampen toppede EM-listen.
Passede sine defensive pligter og var som altid en konstant offensiv trussel. Fik reddet afslutninger fra tæt hold i både første og anden halvleg, men i slutminutterne tæskede han 3-0 i nettet som den største selvfølgelighed.
Tog sig måske nok nogle pauser, men når han fik bolden på modstanderens banehalvdel, så satte Sampdoria-spilleren straks turboen på og viste sin stor kreativitet. Flot assist på 1-0-målet.
Hvad mere kan man bede om end to scoringer på to chancer? Dolberg greb i den grad chancen, og angriberen viste ren verdensklasse ved det første mål, som han krøllede i nettet fra kanten af feltet.
Fin indsats af Barcelona-spilleren, men han manglede lige det sidste i første halvleg forhold til at true Wales’ mål. Men efter pausen assisterede han til en scoring og bragede selv 4-0 i nettet.
Et relativt anonymt indhop af Brentford-spilleren, der dog havde en lumsk afslutning snert forbi det lange målhjørne.
Fik den sidste halve time på banen og leverede en bundsolid indsats, hvor han tog ansvar og viste visioner i sit spil.
De øvrige indskiftede danske spillere (Joachim Andersen, Andreas Cornelius og Christian Nørgaard) fik alle mindre end en halv time på banen, og dermed er de udenfor bedømmelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.