golf

Dansk golfspiller slår sig ind i top-10 i Emiraterne

25-årige Marcus Helligkilde tager et hop på 21 placeringer og indtager en niendeplads før de sidste 18 huller.

Marcus Helligkilde gjorde det fint lørdag i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han indtager niendepladsen. (Arkivfoto).
Marcus Helligkilde gjorde det fint lørdag i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han indtager niendepladsen. (Arkivfoto). Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Golfspilleren Marcus Helligkilde spillede sig lørdag ind i top-10 i Ras Al Khaimah Classic i De Forenede Arabiske Emirater.

Med en runde i 67 slag - fem under par - rykker danskeren op på en delt niendeplads før søndagens sidste runde.

Lørdagens runde med seks birdies og en enkelt bogey sikrede Helligkilde et spring på 21 placeringer i den samlede stilling.

Den 25-årige dansker får dog svært ved at gøre sig gældende i kampen om sejren, da newzealænderen Ryan Fox har slået et stort hul til samtlige konkurrenter.

Samlet for de første tre runder er Fox 19 slag under par. Dermed er newzealænderen seks slag bedre end de nærmeste forfølgere. Marcus Helligkilde har otte slag op til førstepladsen.

Nicolai Højgaard, der i sidste uge vandt en turnering på selv samme bane, deltager ikke i weekendens finalerunder, efter at han fredag missede cuttet.

Tvillingbroren Rasmus Højgaard er til gengæld med og er placeret på en 21.-plads med 10 slag op til førstepladsen.

Ras Al Khaimah Classic er en del af DP World Tour, der tidligere var kendt som European Tour.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden