Dansk golfspiller tager tidlig topplacering i Nordirland

Emily Kirstine Pedersen ligger på en delt andenplads efter første runde af LPGA Tour-turnering i Nordirland.

Emily Kirstine Pedersen ligger sammen med xx andre på andenpladsen. (Arkivfoto) <i>Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix</i>

Emily Kirstine Pedersen ligger sammen med xx andre på andenpladsen. (Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Emily Kirstine Pedersen har fået en rigtig god start på LPGA Tour-turneringen ISPS Handa World Invitational i Nordirland.

Danskeren ligger således på en delt andenplads, efter at første runde blev spillet torsdag.

Her gik Emily Kirstine Pedersen de 18 huller i fem slag under par. Det var der tre andre, som også gjorde, men kun en enkelt spiller var bedre. Amerikanske Amanda Doherty fører turneringen i seks slag under par.

Emily Kirstine Pedersen lagde godt ud torsdag med en birdie på første hul, inden det blev til en bogey på femte. Det blev dog fulgt op med yderligere tre birdies på de efterfølgende fire huller.

En bogey mere på 13. hul gav lidt malurt i bægeret, inden Pedersen på 15. og 16. hul lavede en birdie og en eagle.

Nicole Broch Estrup er også med i ISPS Handa World Invitational. Hun ligger efter første runde på en delt 30.-plads i et enkelt slag under par.

Herrernes DP World Tour spiller samme sted i nordirske Antrim som kvinderne i denne weekend. I den mandlige udgave af ISPS Handa World Invitational repræsenterer Marcus Helligkilde og Joachim B. Hansen de rødhvide farver.

Helligkilde kom bedst fra land torsdag med en runde i tre slag under par. Det rækker til en delt 16.-plads, seks slag fra den førende skotte Ewen Ferguson. Joachim B. Hansen gik første runde i to slag over par og ligger på en delt 76.-plads inden anden runde.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.