Dansk håndboldmålmand skifter til ungarsk storklub
Sandra Toft skal fra næste sæson spille for Györ, der hører til blandt Europas førende klubber.
Landsholdsmålmanden Sandra Toft skifter fra næste sæson fra franske Brest til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser Györ torsdag på sin hjemmeside.
Den 32-årige dansker afløser franske Amandine Leynaud, der har annonceret sit stop efter den igangværende sæson.
Györ oplyser på sin hjemmeside, at Toft har udnyttet en mulighed for at komme fri af sin aftale i Brest efter den igangværende sæson.
I Ungarn bliver Toft holdkammerat med den nuværende Viborg-spiller Line Haugsted. Det er blot få dage siden, at Györ annoncerede, at Haugsted også tiltræder i klubben til sommer.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.