Sport

Dansk håndboldprofil skal opereres og frygter for VM

BSH-stjernen Mads Svane Knudsen skal opereres i knæet og frygter for sin VM-deltagelse i januar.

Mads Svane var med til at fejre Danmarks EM-guld tidligere i år. (Arkivfoto).
Mads Svane var med til at fejre Danmarks EM-guld tidligere i år. (Arkivfoto). Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 08:42

Den danske håndboldlandsholdsspiller Mads Svane Knudsen står foran en pause i de kommende måneder.

Efter at have døjet med knæproblemer siden slutspillet i april skal playmakeren tirsdag opereres i knæet. Han havde ellers håbet, at intens genoptræning over sommeren kunne afværge en operation.

Det siger han til Midtjyllands Avis og frygter for sin deltagelse ved VM i januar, fordi han senere på efteråret misser en landsholdssamling.

- Det er et mindre indgreb, så jeg er fortrøstningsfuld, men længden på pausen bliver afhængig af, hvad de ser, når de åbner knæet.

- Den sidste samling inden en slutrunde er vigtig i forhold til landsholdet, så den ville jeg gerne have været med til. Sådan bliver det ikke, siger han til avisen.

I juni blev det offentliggjort, at Mads Svane i sommeren 2027 skifter til Aalborg Håndbold. Den fodrappe playmaker har også en fortid i Mors-Thy.

Tidligere i år var han en del af den landsholdstrup, der vandt EM-guld. Svane fik spilletid i to af kampene under slutrunden, og i alt står han noteret for syv A-landskampe - alle spillet tidligere i år.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden