Sport

Dansk herredouble avancerer til finale i Malaysia

Med en sejr i to sæt er herredoublen Daniel Lundgaard og Mads Vestergaard klar til finalen i Malaysia Masters.

Herredoublen Mads Vestergaard (til venstre) og Daniel Lundgaard vandt semifinalen i Malaysia. (Arkivfoto).
Herredoublen Mads Vestergaard (til venstre) og Daniel Lundgaard vandt semifinalen i Malaysia. (Arkivfoto). Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Den danske herredouble med Daniel Lundgaard og Mads Vestergaard er klar til finalen i Super 500-turneringen Malaysia Masters.

I lørdagens semifinale vandt Daniel Lundgaard og Mads Vestergaard med cifrene 21-19, 21-17 over Junaidi Arif og Roy King Yap fra Malaysia.

I første sæt kom danskerne foran 5-1, men Junaidi Arif og Roy King Yap fik kontakt ved 7-7 og kom også foran 8-7.

Danskerne kom foran 16-13 og lidt senere 20-17, men var ved at smide føringen og tre sætbolde over styr. Junaidi Arif og Roy King Yap reducerede til 19-20, inden danskerne vandt åbningssættet.

I andet sæt lignede det længe, at Junaidi Arif og Roy King Yap ville udligne til 1-1 i sæt.

Malaysierne kom foran 10-6, men danskerne fik kontakt igen ved 11-11.

Junaidi Arif og Roy King Yap kom også foran 14-11, men danskerne gav ikke op og udlignede til 15-15.

Flere føringer afgav danskerne ikke i kampen.

I slutfasen straffede danskerne flere fejl fra modstanderne, og dermed gik sejren til den danske double.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden