lufttransport

Dansk ishockeyduo ryger i coronakaratæne i Beijing

Matthias Asperup og Nick Olesen blev testet positiv for coronavirus ved ankomsten til vinter-OL.

IIHF World Ice Hockey Championship 2021 - Group A - Slovakia v Denmark
IIHF World Ice Hockey Championship 2021 - Group A - Slovakia v Denmark Vasily Fedosenko/Reuters

Coronavirus fortsætter med at give de danske ishockeyspillere besvær ved OL i Beijing.

Efter ankomsten til den kinesiske hovedstad er Nick Olesen og Matthias Asperup begge blevet testet positive i en obligatorisk test i Beijings lufthavn.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

De positive test medfører, at de to spillere foreløbig ikke kan være en del af den danske delegation og er isoleret på et hotel.

- Vi føler med de to spillere, som nu ikke får den start på OL, som de havde håbet. Heldigvis var vi forudseende ved afrejse, da vi vidste, at det kunne ske, så ishockeyholdet havde reservespillere med på flyet.

- Holdet kan derfor gennemføre deres træninger med fuld styrke, indtil de to isolerede spillere forhåbentlig snart er tilbage på isen, siger Mikkel Sansone Øhrgaard, der er chef de mission for det danske OL-hold.

Olesen og Asperup skal forblive i isolation, indtil de afgiver to negative test med 24 timers mellemrum.

Så snart de gør det, kan de komme tilbage i OL-boblen og deltage i træning og kampe.

- Vi er ret trygge ved de skrappe krav, der stilles til coronatesten ved ankomst og forventer ikke, at vi får andre end Matthias og Nick i isolation.

- Adgangstestene vil finde mange positive deltagere, og de vil så blive udtaget til ekstra tests for vores fælles sikkerhed, siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Det mandlige ishockeylandshold indleder OL 9. februar mod Tjekkiet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden