Sport

Dansk SailGP-båd slutter med to podieplaceringer i Sydney

Anført af Nicolai Sehested blev Rockwool Racing nummer tre og et i de sidste sejladser i Sydney.

Danske Rockwool Racing sluttede godt af i Sydney. (Arkivfoto).
Danske Rockwool Racing sluttede godt af i Sydney. (Arkivfoto). Andrew Baker/Sailgp/Handout Via/Reuters

Den danske båd Rockwool Racing leverede anført af Nicolai Sehested en tredje- og en førsteplads i søndagens sidste sejladser i Sail GP i Sydney.

På grund af et større efterslæb rakte det blot til en samlet sjetteplads i den australske storby.

- En fejl på et daggerboard under første racedag betød således, at holdet ikke kunne konkurrere optimalt i halvdelen af lørdagens sejladser.

- Det er fantastisk at slutte eventen af på denne måde, og vi skal først og fremmest takke hele vores shore crew - James, Miguel, Ned og Connor - for at få båden klar igen til i dag, siger Nicolai Sehested i en pressemeddelelse.

I den samlede stilling ligger båden efter tre afdelinger på en ottendeplads.

- Vi fik ikke gennemført en fuld racedag i Auckland, og det var en dårlig følelse at forlade stævnet med uafsluttet arbejde. Så vi er stadig ikke helt, hvor vi ønsker at være, men efter tre store events er vi alligevel et ganske fornuftigt sted, siger Sehested.

Næste stop er Rio de Janeiro 11. og 12. april, hvor det første brasilianske grand prix nogensinde afvikles.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden