Dansk skøjteløber taber klart til hollandsk legende
Viktor Hald Thorup var knap 12 sekunder langsommere på 5000 meter end hollænderen Sven Kramer.
Den danske skøjteløber Viktor Hald Thorup kunne som ventet ikke stille noget op, da han søndag formiddag dansk tid stillede op til sit heat i 5000-meteren i sin første optræden i OL-skøjteovalen i Beijing.
Thorup blev sat til vægs af den hollandske legende Sven Kramer, der har vundet guld på distancen ved de seneste tre OL i træk.
Thorup halsede efter Kramer fra start til slut, og endte med at være knap 12 sekunder langsommere end Kramer.
Der var på forhånd ikke de store forventninger til danskeren, der tror mere på sin chance i massestarten senere ved vinter-OL.
Således har samtlige rivaler i det 20 mand store felt i søndagens konkurrence personlige rekorder, der er hurtigere end Thorups 6 minutter og 17,68 sekunder.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.