butterfly

Dansk svømmer misser butterflyfinale ved VM

Det lykkedes ikke Julie Kepp Jensen at svømme sig i VM-finalen i 50 meter butterfly.

Julie Kepp Jensen havde 14.-bedste tid i semifinalen i 50 meter butterfly. (Arkivfoto).
Julie Kepp Jensen havde 14.-bedste tid i semifinalen i 50 meter butterfly. (Arkivfoto). Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Den lille danske delegation ved VM i svømning på kortbane må se langt efter finalepladser på VM's førstedag.

Tirsdag formiddag satte Julie Kepp Jensen 14.-bedste tid i semifinalen i 50 meter butterfly. Kun de otte bedste kvalificerede sig til finalen.

Kepp blev noteret for en tid på 25,56 sekunder, hvilket er fem hundrededele af et sekund langsommere end tiden fra det indledende heat tidligere på dagen.

Hurtigst i semifinalen var canadieren Margaret Mac Neil, der slog ind efter 24,78 sekunders arbejde i bassinet.

Tidligere tirsdag missede Helena Rosendahl Bach finalen i 400 meter fri.

Med tiden 4 minutter og 3,59 sekunder hakkede hun godt et halvt sekund af sin personlige rekord, men det rakte kun til en tiendeplads på tværs af de indledende heat.

Onsdag skal Danmarks tredje og sidste deltager i vandet. VM-debutanten Thea Blomsterberg er til start i 100 meter brystsvømning.

VM fortsætter indtil 18. december.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden