Fodbold

Dansk U21-landsholdsspiller scorer i Galatasaray-debut

Mathias Ross scorede til 5-0, da Galatasaray vandt 7-0 hjemme over Kastamonuspor i pokalturneringen.

Mathias Ross skiftede væk fra AaB i begyndelsen af september.
Mathias Ross skiftede væk fra AaB i begyndelsen af september. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsvarsspilleren Mathias Ross må betragte sin debut for den tyrkiske storklub Galatasaray som godkendt.

Onsdag aften startede han således inde i holdets pokalkamp mod Kastamonuspor fra den tredjebedste række, og den nordjyske stopper scorede til 5-0 i Galatasarays 7-0-sejr.

Nordjydens mål faldt i det 65. minut.

21-årige Ross skiftede fra superligaklubben AaB til Galatasaray 8. september på en fireårig kontrakt. Bortset fra at have varmet bænken i en enkelt kamp, har han været helt udeladt af Istanbul-klubbens kamptrupper.

Ross fik dog kamptræning for tre uger siden, da han med tvivlsomt forsvarsspil og et brændt straffespark var medvirkende til U21-landsholdets playoffnederlag til Kroatien i EM-kvalifikationen.

I pokalkampen benyttede Galatasaray sig af flere spillere, som ikke normalt starter inde. Derfor var holdets anden danske forsvarsspiller, Victor Nelsson, ikke en del af opgøret.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden