Sport

Danske Bjorkstrand scorer i anden NHL-kamp i træk

For anden kamp i træk kom den danske forward Oliver Bjorkstrand på tavlen, da Seattle Kraken tabte 2-6.

Danske Oliver Bjorkstrand har i denne sæson lavet 13 mål i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL. Et af målene scorede den 29-årige dansker søndag aften.
Danske Oliver Bjorkstrand har i denne sæson lavet 13 mål i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL. Et af målene scorede den 29-årige dansker søndag aften. Jose Juarez/Ritzau Scanpix

Den danske ishockeyforward Oliver Bjorkstrand er i målhumør for tiden.

Søndag aften dansk tid scorede han for anden kamp i træk for sit hold, Seattle Kraken, der på udebane mødte Detroit Red Wings.

Bjorkstrands mål var dog ikke nok til at sikre Seattle sejren. Holdet tabte 2-6.

Lørdag aften dansk tid kom den danske forward også på tavlen, da Seattle Kraken vandt 6-2 over Buffalo Sabres.

I alt har den 29-årige dansker i denne sæson lavet 13 mål i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Det var hjemmebaneholdet, der kom bedst fra start på isen i Little Caesars Arena i Detroit søndag aften.

I kampens første og anden periode nåede Red Wings frem til seks scoringer, før Bjorkstrand i slutningen af anden periode brød hjemmebaneholdets målstime under powerplay til 1-6.

Kampen endte med et 2-6 nederlag til Seattle Kraken, efter at det lykkedes Bjorkstrands holdkammerat Matty Beniers at nå frem til en scoring i tredje periode.

Kraken ligger efter nederlaget på 13.-pladsen i den vestlige halvdel af NHL.

Holdet har ni point op til playoffpladserne og skal op mod Pittsburgh Penguins i næste kamp, som spilles natten til onsdag dansk tid.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden