spil

Danske golfkvinder blander sig i toppen af Irish Open

Nicole Broch Estrup og Smilla Sønderby er med fremme i Ladies European Tour-turneringen Irish Open.

Golfspilleren Smilla Sønderby har spillet stabilt i de første runder i Irish Open, men lørdag faldt hun en anelse tilbage - blandt andet efter en tredobbelt bogey. (Arkivfoto).
Golfspilleren Smilla Sønderby har spillet stabilt i de første runder i Irish Open, men lørdag faldt hun en anelse tilbage - blandt andet efter en tredobbelt bogey. (Arkivfoto). David Cannon/Ritzau Scanpix

Nicole Broch Estrup er blot et enkelt slag fra førstepladsen i Ladies European Tour-turneringen Irish Open inden søndagens sidste runde.

Det står klart, efter at Nicole Broch Estrup fuldførte lørdagens runde i 70 slag. Det svarer til to slag under banens par. Samlet er danskeren ti slag under par.

Det rækker til en delt andenplads med fem andre spillere. På førstepladsen befinder hollænderen Anne Van Dam sig i 11 slag under par.

På lørdagens tredje runde blev det til fire birdies og to bogeys for Nicole Broch Estrup.

Som delt nummer otte er endnu en dansker placeret.

Smilla Sønderby var faktisk helt oppe at runde førstepladsen, men en tredobbelt bogey på hul 17 sendte hende væk fra den absolutte top.

Det blev i stedet til en runde i 73 slag for Smilla Sønderby - et slag over banens par. Smilla Sønderby er samlet noteret for ni slag under par.

Turneringen Irish Open har ikke været på programmet i ti år, men vendte i denne sæson tilbage på golflandkortet.

Der spilles om en præmiepulje på 400.000 dollar. Det svarer til næsten tre millioner kroner. 126 spillere deltog i turneringen fra start, og 62 er stadig med i weekendens finalerunder.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden