ishockey

Danske ishockeyherrer afslutter turnering med nederlag

Danmarks ishockeylandshold tabte den sidste kamp ved Deutschland Cup til Østrig med 1-3.

Christian Wejse (til venstre) - her mod Slovakiet lørdag - scorede det danske mål mod Østrig.
Christian Wejse (til venstre) - her mod Slovakiet lørdag - scorede det danske mål mod Østrig. Rolf Vennenbernd/Ritzau Scanpix

Danmarks mandlige ishockeylandshold afsluttede weekendens træningsturnering Deutschland Cup med et nederlag.

Trods dansk favoritværdighed blev det til et nederlag på 1-3 i kampen mod Østrig efter perioderne 1-1, 0-1, 0-1.

Christian Wejse tegnede sig for det danske mål i slutningen af første periode.

Han udlignede til 1-1, da det danske hold spillede i powerplay.

Stefan Gaffal havde bragt Østrig på 1-0, inden Lukas Haudum og Marco Kasper stod for de østrigske scoringer i anden og tredje periode.

Danmark har stillet med en del reserver i turneringen, som sluttede med facittet tre point for tre kampe.

Det danske hold indledte torsdag med et nederlag på 2-3 til Tyskland efter overtid.

Lørdag revancherede holdet sig med en sejr på 4-3 over Slovakiet, ligeledes efter overtid.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden