Sport

Danske ishockeyherrer banker Slovenien i sidste VM-test

Danmark slog Slovenien 5-2 i sidste testkamp, inden VM om ni dage bliver sat i gang i Herning.

Nick Olesen har scoret fire mål i tre kampe i optakten til VM. (Arkivfoto).
Nick Olesen har scoret fire mål i tre kampe i optakten til VM. (Arkivfoto). Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Danmark ishockeyherrer tager en frisk sejr med til sin VM-premierekamp mod USA i Herning om ni dage.

På udebane i Maribor vandt Mikael Gaths udvalgte onsdag sin generalprøve 5-2 over Slovenien, der ved VM er en del af gruppe A.

Fem forskellige danskere kom på måltavlen, og 29-årige Nick Olesen skilte sig ud med både en træffer og to assister.

Forwarden, der til dagligt spiller i den bedste tjekkiske række, har i det hele taget haft en lovende optakt til VM.

Han scorede således i alt tre gange, da Danmark i sidste uge spillede to gange mod Ungarn i opgør, som endte 6-2 og 2-4.

Ungarn er som Danmark en del af gruppe B ved VM. Den afvikles i Herning, mens Stockholm er vært for gruppe A.

Ud over Olesen scorede også Patrick Russell, Nicklas Jensen, Mikkel Aagaard og Christian Wejse onsdag mod slovenerne.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden