Sport

Danske profiler træner med igen efter sygdom

Joachim Andersen og Rasmus Nissen Kristensen trænede med resten af truppen dagen før vital kamp mod Skotland.

Rasmus Nissen Kristensen var tilbage på træningsbanen mandag ovenpå sygdom.
Rasmus Nissen Kristensen var tilbage på træningsbanen mandag ovenpå sygdom. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De danske profiler Joachim Andersen og Rasmus Nissen Kristensen trænede mandag med resten af fodboldlandsholdet forud for tirsdagens vitale VM-kvalifikationskamp mod Skotland.

Det kunne man konstatere ved mandagens træning i Helsingør.

Derimod var angriberen Rasmus Højlund ikke med i den samlede træning med resten af holdet.

De tre omtalte spillere har alle været ramt af sygdom, men nu er Andersen og Nissen Kristensen i det mindste på vej tilbage.

Det er fortsat planen, at Højlund er med i flyveren, når landsholdet mandag rejser til Skotland, oplyser Dansk Boldspil-Union til Ritzau.

- Han trænede individuelt i går og træner individuelt i dag. Han flyver med til Skotland og spiller efter planen i morgen (tirsdag, red.), lyder det.

Nissen Kristensen, der spillede lørdagens kamp mod Belarus trods sygdom, trænede slet ikke søndag.

Højlund og Andersen trænede for sig selv.

Søndag oplyste landstræner Brian Riemer, at han regner med at råde over alle tre tirsdag mod Skotland.

Her skal Danmark bruge mindst uafgjort for at sikre direkte adgang til næste sommers VM.

Som resultaterne udviklede sig, kunne Danmark har sparket sig meget tæt på VM med en sejr i Parken over Belarus, men det danske hold skuffede stort ved at spille 2-2.

Taber Danmark mod Skotland tirsdag, skal Riemers tropper ud i playoffkampe for at nå slutrunden.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden