Danske sportsligaer ser tiden an og venter med energitiltag

Hverken i fodbold, håndbold eller ishockey er der iværksat konkrete initiativer for at spare på energien.

Superligaklubberne vil følge udviklingen i energiforsyningen, før der tages beslutninger om eventuelle tiltag. Billedet her er fra søndagens aftenkamp mellem Silkeborg og AGF. <i>Bo Amstrup/Ritzau Scanpix</i>

Superligaklubberne vil følge udviklingen i energiforsyningen, før der tages beslutninger om eventuelle tiltag. Billedet her er fra søndagens aftenkamp mellem Silkeborg og AGF. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der kan komme mangel på energi, når vi går ind i vintersæsonen, og alle i Danmark skal begrænse forbruget.

Sådan har opfordringen på det seneste lydt fra myndighederne.

Men udviklingen har endnu ikke ført til fælles tiltag blandt klubberne i de bedste danske ligaer i fodbold, håndbold og ishockey.

Klubberne i Superligaen afventer situationen, forklarer Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

- Det er ikke noget, vi har kigget på endnu. Det er noget, man kan kigge på, når vi kommer et stykke derhen af, og vi ved, hvordan tingene udvikler sig, siger han.

I Serie A blev det for nylig vedtaget, at man kun vil have fodboldstadionerne tændt i maksimalt fire timer i forbindelse med en kamp for at spare på strømmen. Begynder en kamp før klokken 18, må projektørerne kun være tændt en time før kampstart.

Flere af klubberne i Danmark arbejder i forvejen med at begrænse forbruget på grund af klimahensyn, men over en bred kam er der altså ikke umiddelbart nye initiativer på vej.

På grund af VM i fodbold går superligaklubberne dog også allerede på ferie i midten af november og vender først tilbage i februar.

- Jeg tror ikke, klubbernes elforbrug er så stort. Det er forholdsvis kort tid, at man har et højt forbrug. Det fylder ikke meget hos klubberne i forhold til andre virksomheder, der har et stort energibehov, siger Claus Thomsen.

Heller ikke i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen, har man nogen initiativer på tegnebrættet, beretter ligachef Kim Pedersen.

- Det er selvfølgelig noget, vi har på radaren, men det er ikke noget, vi har forholdt os konkret til endnu, siger han.

Ligachefen har dog svært ved at se, hvad der er af muligheder for at sænke forbruget.

- Vi kan jo ikke spille på softice eller vand, så det er enten-eller. Enten har skøjtehallen åbent, eller også har den ikke åbent. Det kommer vi jo til at forholde os til, hvis der er nogen, der begynder at lukke skøjtehallerne. Det har vi ikke hørt om endnu, siger han.

Ligesom mange af ishockeyklubberne og de fleste af Superligaens klubber lejer håndboldklubber herhjemme arenaer af kommunen, som dermed må antages at have en del af ansvaret for eventuelle initiativer.

Alligevel appellerer direktøren for Divisionsforeningen Håndbold, Thomas Christensen, til, at man ude i klubberne og lokalmiljøerne gør en indsats for at bruge mindre energi.

- Selvfølgelig skal man lave alle de lokale tiltag, som man overhovedet kan. Hvis der skal være mindre lys, mens publikum kommer, og når de skal gå, så kan alle leve med det. Men under de to gange 30 minutter tænker jeg ikke, at der er ret mange muligheder, siger han.

De begrænsede ressourcer har skruet energipriserne gevaldigt i vejret, og spørgsmålet er, hvor hårdt det i den kommende tid vil ramme klubbernes økonomi.

I fodboldklubben FC Nordsjælland er man begyndt at kunne mærke det, forklarer pressechef Mette Andersen.

- Vi forventer en markant øget udgift på vores regning på varme og el ligesom alle andre danske husstande og virksomheder grundet de stigende priser.

- Vi gør i forvejen vores yderste for at spare på energien i dagligdagen ved at oplyse vores personale om at bruge for eksempel lys og skærme med omtanke og huske at slukke, når det ikke er nødvendigt at have, skriver hun i en e-mail.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.