Danske U21-herrer trækker svær modstander i EM-playoff

Det kræver en samlet sejr over Kroatien, hvis Danmarks U21-landshold vil til næste sommers EM-slutrunde.

Mathias Kvistgaarden og resten af U21-landsholdet fik ikke en drømmelodtrækning, da der tirsdag blev trukket lod til EM-playoffkampene. (Arkivfoto) <i>Ulrik Pedersen/Ritzau Scanpix</i>

Mathias Kvistgaarden og resten af U21-landsholdet fik ikke en drømmelodtrækning, da der tirsdag blev trukket lod til EM-playoffkampene. (Arkivfoto) Ulrik Pedersen/Ritzau Scanpix

Lodtrækningsheldet var ikke med Danmarks U21-landshold i fodbold, da der tirsdag blev trukket lod til playoffkampene, som skal finde de sidste fire EM-deltagere.

Danmark trak Kroatien, som på papiret var en af de sværeste modstandere i bowlen.

Det står klart efter tirsdagens lodtrækning ifølge Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefas) hjemmeside.

De øvrige tre playoffopgør kommer til at stå mellem Slovakiet-Ukraine, Irland-Israel og Island-Tjekkiet.

Kampene vil blive spillet mellem 19. og 27. september, men de præcise datoer er endnu ikke fastlagt.

Danmark lå længe til at blive den bedste af de ni toere i kvalifikationen og dermed kvalificere sig direkte til slutrunden. Men et 1-1-resultat hjemme mod Skotland forpurrede den mulighed.

Den gik i stedet til Schweiz.

De danske talenter sluttede tre point efter Belgien i kvalifikationsgruppen, hvor Danmark noterede fem sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag.

Kroatien sluttede som nummer to i sin gruppe to point efter Norge.

Danmark har været med ved alle U21-slutrunder fra 2015 og frem. Der er slutrunde hvert andet år.

Ved slutrunden i 2021 nåede Danmark frem til kvartfinalen, hvor man tabte til Tyskland efter straffesparkskonkurrence.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.