Sport

Danske volleyherrer kvalificerer sig til EM

Danmark er kvalificeret til EM i volleyball trods nederlag ude til Tyrkiet.

Danmark skal jagte EM-succes næste år. (Arkivfoto).
Danmark skal jagte EM-succes næste år. (Arkivfoto). Vaclav Salek/Ritzau Scanpix

Det danske herrelandshold i volleyball har onsdag aften kvalificeret sig til næste års EM.

Det skete trods et 2-3-nederlag i Tyrkiet. Danmark har deltaget ved EM fem gange tidligere, men det er kun anden gang, at Danmark selv har spillet sig frem til en EM-slutrunde. Det skriver Volleyball Danmark i en pressemeddelelse.

På grund af resultaterne i en række andre EM-kvalifikationskampe er Danmark sikker på som minimum at være blandt de fem bedste toere i EM-kvalifikationen.

Landstræner Kristian Knudsen glæder sig over kvalifikation og håber nu, at Danmark sikrer førstepladsen i EM-kvalifikationsgruppen. Det sker, hvis Danmark søndag slår Ungarn i Odense.

- Det her er kæmpestort for dansk volleyball. Vi har allerede sikret EM-deltagelsen, men vi vil mere. Vi vil vinde puljen, siger landstræneren.

Forperson i Volleyball Danmark Pau Lund-Larsen håber, at dansk volleyball er på vej ind i en guldalder.

- Jeg tror på, at vi i de kommende år skal være vidner til mange store volleyballoplevelser med landsholdet, siger han.

Næste års EM har fire værtsnationer: Bulgarien, Finland, Italien og Rumænien.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden