Dansker er i semifinalen ved 200-meter-løb til VM i atletik

Mens to andre danskere ikke klarede cuttet, er 200-meter-løber Ida Karstoft i semifinalen ved VM i atletik.

Natten til onsdag skal den 26-årige dansker Ida Karstoft forsøge at komme videre fra semifinalen i 200-meter-løb for kvinder til VM i atletik. <i>Ashley Landis/Ritzau Scanpix</i>

Natten til onsdag skal den 26-årige dansker Ida Karstoft forsøge at komme videre fra semifinalen i 200-meter-løb for kvinder til VM i atletik. Ashley Landis/Ritzau Scanpix

Den danske løber Ida Karstoft går videre fra den indledende runde i 200-meter-løb ved VM i atletik, der foregår i den amerikanske stat Oregon.

Dermed er hun i semifinalen.

Ida Karstoft blev nummer tre i sit heat. Hun kom i mål på 22,85 sekunder efter Beatrice Masilingi, der løb på 22,27 sekunder, og jamaicanske Elaine Thompson-Herah, der løb i tiden 22,41 sekunder.

Semifinalen finder sted natten til onsdag, og det heat, som 26-årige Karstoft skal løbe i, starter klokken 18.25 lokal tid. Det er klokken 03.25 dansk tid.

Ida Karstoft skal blandt andet løbe semifinale mod jamaicaneren Shelly-Ann Fraser-Pryce, der i weekenden vandt guld i 100-meter-løb.

To andre danskere har også været i aktion i løbet af natten til tirsdag. Det var 200-meter-løber Simon Hansen og diskoskaster Lisa Brix Pedersen. Der var dog ingen af dem, der gik videre.

Lisa Brix, der blev testet positiv for coronavirus, få dage inden mesterskabet startede, klarede den ikke videre fra den indledende runde i diskoskast for kvinder.

Hun kom på sidstepladsen i sin gruppe, da hun kastede 56,54 meter.

Hollandske Jorinde Van Klinken, der kastede længst i gruppen, kastede næsten ti meter længere end danskeren med 65,66 meter.

24-årige Simon Hansen kom på femtepladsen i sit heat i mændenes 200-meter-løb, og det var altså ikke nok til at gå videre.

Han klarede distancen på 20,80 sekunder.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.