atletik

Dansker misser finalen i 200-meter-løb til VM

Ida Karstoft blev nummer fem i sit heat til semifinalen ved VM, og kommer dermed ikke til at løbe i finalen.

Danske Ida Karstoft blev nummer fem i sit semifinaleheat ved VM i atletik. Hun er derfor ikke kvalificeret til finalen.
Danske Ida Karstoft blev nummer fem i sit semifinaleheat ved VM i atletik. Hun er derfor ikke kvalificeret til finalen. Steph Chambers/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 03:52

Den danske løber Ida Karstoft kvalificerer sig ikke til finalen i kvindernes 200-meter-løb ved VM i atletik, der foregår i den amerikanske delstat Oregon.

Den 26-årige dansker blev nummer fem i sit heat ved semifinalen natten til onsdag. Hun løb i tiden 22,84 sekunder.

Natten til tirsdag kvalificerede Karstoft sig til semifinalen ved at blive nummer tre i sit heat i den indledende runde, hvor hun løb i tiden 22,85 sekunder.

Men VM-drømmen stopper altså her for danskeren.

Ved semifinalen kom hun i mål efter Shelly-Ann Fraser-Pryce fra Jamaica, Abby Steiner fra USA, Favour Ofili fra Nigeria og Gabriela Anahi Suarez fra Ecuador.

Jamaicaneren var den hurtigste i heatet, og må også ses som en favorit i finalen, da hun vandt guld ved kvindernes 100-meter-løb i weekenden og løb i den næsthurtigste tid fordelt på alle tre semifinaleheats.

Karstoft kom i mål lidt over et sekund efter Fraser-Pryce, der tilbagelagde de 200 meter på 21,82 sekunder.

Semifinalen løbes i tre heats, og det er de to hurtigste fra hvert heat samt de to hurtigste derudover, der kvalificerer sig til finalen.

I finalen, der løbes natten til torsdag, deltager tre jamaicanske løbere, to amerikanske, en schweizisk, en britisk og en nigeriansk løber.

Ved 100-meter-finalen i weekenden gik både guld, sølv og bronze til jamaicanske løbere.

Det var henholdsvis Shelly-Ann Fraser-Pryce, Shericka Jackson og Elaine Thompson-Herah, der vandt de medaljer.

De er alle tre repræsenteret i finalen på 200-meter-distancen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden