Sport

Dansker på tærsklen til top-100 taber fjerde kamp i træk

Elmer Møller var seedet som nummer to i Challenger-turnering i Lyon, men tabte i første runde.

Elmer Møller er nummer 109 i verden og kæmper for den automatiske adgang til grand slam-turneringer. (Arkivfoto).
Elmer Møller er nummer 109 i verden og kæmper for den automatiske adgang til grand slam-turneringer. (Arkivfoto). Denis Balibouse/Reuters

Tennisspilleren Elmer Møller fik for nylig debut i grand slam-sammenhæng og banker på til top-100.

Men aktuelt er danskeren løbet ind i et formdyk, der tirsdag førte til fjerde nederlag på stribe.

Møller var ellers seedet som nummer to i Challenger-turneringen i Lyon, men formåede ikke at spille sig videre fra mødet med Yu Hsiou Hsu fra Taiwan.

Yu Hsiou Hsu, der er rangeret som nummer 251 i verden, vandt 6-2, 6-3 på 1 time og 17 minutter.

Elmer Møller er selv nummer 109. Han tabte i maj den sidste kamp i kvalifikationen til French Open, men fik adgang til den eftertragtede turnering som såkaldt "lucky loser" efter afbud.

Her tabte han trods en flot indsats i første runde til amerikaneren Tommy Paul, der nåede hele vejen til kvartfinalen, hvor han tabte til den senere vinder, Carlos Alcaraz.

I sidste uge var det så hollænderen Guy Den Ouden, der stod i vejen for Elmer Møller i første runde af Challenger-turneringen i tyske Heilbronn.

21-årige Møller er næstbedst rangerede dansker på mændenes verdensrangliste efter Holger Rune, der mandag rykkede op som nummer ni.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden