Dansker skal være træner for Simone Böhme i Tyrkiet
Claus Mogensen har fået nyt job. I den kommende sæson får han ansvaret for tyrkiske Kastamonu Belediyesi GSK.
Landsholdsfløjen Simone Böhme får ikke svært ved at forstå sin træners dessiner, når hun i den kommende sæson tørner ud for den tyrkiske håndboldklub Kastamonu Belediyesi GSK.
TV 2 Sport skriver, at Claus Mogensen har skrevet under på en etårig kontrakt som cheftræner for klubben.
Han har netop sagt farvel til København Håndbold efter seks år i klubben og står nu foran en ny udfordring.
Ud over at prøve kræfter med en helt anden kultur er chancen for at deltage i Europas største klubturnering motiverende.
- Det ene er, at de med meget stor sandsynlighed igen kommer til at spille Champions League i næste sæson.
- Det har været meget afgørende. Det havde været meget mindre interessant, hvis det havde været udelukket, siger han til TV 2 Sport.
Kastamonu vandt det tyrkiske mesterskab i denne sæson og deltog også i Champions League. Her blev holdet sidst i sin gruppe, som blandt andet talte danske Odense Håndbold.
Kastamonu tabte begge kampe til de danske mestre.
Den tyrkiske klub havde en dansk træner så sent som sidste år. Helle Thomsen var træner dernede fra 2020 til 2021.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.