Fodbold

Dansker sørger for status quo i FCM's gruppe med to mål

William Bøving blev skiftet ind og udlignede to gange, da Sturm Graz spillede 2-2 mod Lazio i FCM's gruppe.

William Bøving har fået en rigtig god start på tilværelsen i Sturm Graz.
William Bøving har fået en rigtig god start på tilværelsen i Sturm Graz. Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix

Alt er fortsat helt åbent i FC Midtjyllands gruppe i Europa League.

Efter torsdagens to kampe har alle fire hold således fem point. Inden runden havde alle fire.

FC Midtjylland spillede tidligere torsdag aften 2-2 med PSV, og senere havde enten Lazio eller Sturm Graz så mulighed for at tage føringen i gruppen med en sejr.

Men takket være William Bøving endte også den kamp 2-2. Den unge dansker blev skiftet ind fra anden halvlegs start for Sturm Graz, og ti minutter senere havde han udlignet til 1-1 med et skud fra kanten af feltet midt for mål.

Lazio kom dog foran igen takket være et mål af Pedro. Dermed så romerne, som var en mand i undertal, ud til at kunne tage sejren og føringen i gruppen, men William Bøving ville det anderledes.

Med cirka ti minutter tilbage udlignede den tidligere FCK-spiller igen, til det der altså endte med at blive slutresultatet. Denne gang fik Bøving bolden i højre side, hvorefter han bankede den ind med et fladt skud med venstrebenet.

Bøving har nu scoret tre mål i ni kampe for Sturm Graz, som hentede den 19-årige kantspiller i FCK 30. august.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden