Dansker vil kravle op ad karrierestigen i VM-spækket år

Hele to verdensmesterskaber i ironman venter der i 2022 for Kristian Høgenhaug og de øvrige elitetriatleter.

Triathlon Hamburg <i>Georg Wendt/Ritzau Scanpix</i>

Triathlon Hamburg Georg Wendt/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsens OL-triumf, håndboldherrernes VM-forsvar og fodboldlandsholdets dramatiske vej til Wembley.

Det er nogle af de højdepunkter, som mange danskere formentlig vil tænke på, når snakken falder på sportsåret 2021.

De færreste vil nævne den danske guldmedalje, som Kristian Høgenhaug hentede i september ved VM i Almere.

Til trods for at det skete i langdistancetriatlon, der er en af de mest udholdenhedskrævende sportsgrene.

Indimellem føler han sig lidt overset, erkender han.

- Ja, det kan man godt sige. Og måske også sporten generelt. Vi ser os selv som nogle af dem, der arbejder allerhårdest. Også fordi vi laver tre discipliner, så vi træner mellem 30 og 35 timer om ugen, siger han.

En del af forklaringen er måske, at langdistance-mesterskabet, som afholdes i forbundsregi, ikke anses som det største stævne af atleterne selv.

Det gør VM i ironman på Hawaii derimod. Den prestigefyldte sportsbegivenhed er imidlertid blevet aflyst de seneste to år, og 2021-udgaven er rykket til Utah og afholdes i maj næste år.

Bare fem måneder senere skal der efter planen afholdes et nyt verdensmesterskab på Hawaii.

Den relativt tætpakkede kalender afskrækker ikke Kristian Høgenhaug, som ser stævnerne som et led i karriereplanen.

Næste år går han efter top-5 ved begge stævner, året efter en plads på podiet og om tre-fire år at vinde det hele som den første dansker.

- Man kan godt tillade sig at drømme, men jeg tror ikke, at jeg kommer til at vinde i 2022. Men det er i hvert fald et mål for fremtiden at se, om jeg ikke kan komme derop og vinde det allerstørste på ironman-distancen, siger han.

Først i 2012 begyndte han at flette disciplinerne svømning, cykling og løb sammen og træne op til triatlonstævner.

Fem år senere blev han professionel, og selv om han nu er fyldt 30 år, føler han ikke noget pres for at opnå karrierens klimaks inden for den nærmeste fremtid.

- Jeg startede ret sent med at dyrke triatlon, så på den måde ser jeg mig selv som ung i sporten, selv om jeg er blevet 30 år. Men der er mange, der har deres bedste år på den anden side af 35 år, siger han.

Historien viser da også, at adskillige triatleter har klaret sig godt i en alder, som man i andre sportsgrene vil karakterisere som karrierens efterår.

- Jeg har aldrig været bedre, end jeg er nu, men jeg tror stadig, der er masser af forbedringspotentiale.

- Det kræver, at man har mange timers akkumuleret træning i banken, fordi det netop er en konkurrence over syv-otte timer.

- Det mentale overskud betyder generelt meget, for når man er seks timer inde i en konkurrence, kan man bedre komme igennem kriser, hvis man har erfaring at trække på.

- Det er med at tage de rigtige beslutninger hele tiden. Man kan ikke "rushe" (forhaste) sådan en proces for meget, uden at man ender i skader og overtræning. Jeg prøver at gøre det hurtigst muligt, lyder det fra verdensmesteren.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Kendt kok skal i retten: Her er tiltalen
Luk