Delaney redder point til Sevilla i skuffelse

Sevilla måtte søndag nøjes med 1-1 mod Rayo Vallecano, hvor Thomas Delaney stod for det udlignende mål.

Det var ikke en stor søndag for Sevilla, der spillede 1-1 mod Rayo Vallecano. Danske Thomas Delaney, der her er i græsset efter en dødbold, stod for Sevillas udlignende mål. <i>Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix</i>

Det var ikke en stor søndag for Sevilla, der spillede 1-1 mod Rayo Vallecano. Danske Thomas Delaney, der her er i græsset efter en dødbold, stod for Sevillas udlignende mål. Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

Sevillas forsøg på at holde trit med Real Madrid i toppen af La Liga ramte et bump på vejen søndag.

På udebane mod Rayo Vallecano, der havde tabt de seneste seks ligakampe, blev det blot til uafgjort.

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney reddede det ene point til Sevilla, da han udlignede med godt 25 minutter tilbage.

Sevilla har nu 56 point for 28 kampe. Real Madrid har 63 point og møder mandag Mallorca, hvor føringen kan udbygges.

En chancefattig første halvleg endte uden mål, selv om Sevillas Rafa Mir fik den i nettet. Men målet blev annulleret for hånd på bolden.

Til gengæld kom Vallecano blæsende ud til anden halvlegs start, og efter et minuts spil havde Bebe sendt hjemmeholdet i front.

Den føring holdt indtil 25 minutter før tid, hvor Sevilla samtidig noterede sig for sin første officielle afslutning i kampen.

Et indlæg fra venstre side blev sendt mod bagerste stolpe, hvor Thomas Delaney dukkede op. Midtbanespilleren kastede sig frem og fik med venstrebenet drejet bolden tilbage mod fjerneste stolpe uden chance for målmanden.

Med ti minutter igen troede Sevilla, at holdet fik en gylden mulighed for at tage alle tre point. Men et straffespark blev omstødt efter hjælp fra VAR.

Sevilla måtte derfor rejse hjem med et skuffende pointtab.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Dreng mistede del af finger på skolens legeplads
Luk