Sport

Djokovic bryder nederlagsstime og tangerer Nadal

Novak Djokovic gik videre i Miami Open og tangerede legenden Rafael Nadal i antal sejre på Masters 1000.

Novak Djokovic avancerede fredag i Miami.
Novak Djokovic avancerede fredag i Miami. Al Bello/Ritzau Scanpix

Novak Djokovic vandt fredag sin første tenniskamp siden grand slam-turneringen Australian Open i januar.

Den serbiske tennisstjerne, der havde tabt tre kampe i træk, vandt 6-0, 7-6 over australske Rinky Hijikata i anden runde i Masters 1000-turneringen Miami Open.

Med sejren nåede han op på siden af Rafael Nadal for rekorden for flest sejre i Masters 1000-kampe. 410 sejre er Djokovic oppe på.

Nadal nåede i sin aktive karriere også op på 410 sejre og 90 nederlag. Djokovic er noteret for et enkelt nederlag mere.

37-årige Djokovic, der er nummer fem i verden, gjorde samtidig ende på en sjælden nederlagsstime på tre kampe i træk.

- Jeg spillede virkelig godt, og jeg havde et højt niveau fra begyndelsen. Jeg vidste præcis, hvad jeg ville taktisk, siger Djokovic.

Den tidligere verdensetter har vundet Miami seks gange i karrieren. Kun André Agassi har vundet turneringen lige så mange gange.

I tredje runde skal Djokovic møde Camilo Ugo Carabelli, der kun gik videre til hovedturneringen som lucky loser.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden