Djokovic får ikke lov til at spille Australian Open
Novak Djokovic får inddraget sit visum og må rejse hjem, dagen før Australian Open går i gang.
Tennisstjernen Novak Djokovic får ikke lov til at stille op i Australian Open.
Tre dommere har søndag valgt at stadfæste immigrationsminister Alex Hawkes beslutning om at inddrage serberens indrejsevisum.
Verdensetteren må derfor rejse hjem efter halvanden uge i Melbourne, hvor han først blev nægtet indrejse med den begrundelse, at han ikke levede op til Australiens vaccinekrav.
Djokovic, der ikke er vaccineret mod coronavirus, hævdede dog, at han havde fået medicinsk dispensation af to instanser. En dommer gav ham senere ret.
Sagen havde dog så stor bevågenhed, at immigrationsministeren besluttede at inddrage Djokovics visum.
Hawke sagde i den forbindelse, at serberens fortsatte tilstedeværelse i landet udgjorde en sundhedsrisiko for Australien, fordi han "styrker vaccineskepsissen" og "afskrækker folk" for at få et tredje stik med en coronavaccine.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.