Djokovic får opkaldt et nyopdaget insekt i sit navn
En blind billeart, der er dukket op i det vestlige Serbien, er blevet navngivet efter landets tennishelt.
Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic har fået opkaldt et nyopdaget insekt efter sig.
Der er tale om en billeart, der for nylig er fundet nær byen Ljubovija i det vestlige Serbien. Det fortæller forsker og professor ved Beograds universitet Nikola Vesovic til AFP.
- Den er meget hurtig og spiser andre små dyr, siger professoren.
- Den er som et rovdyr under jorden, ligesom Novak er en slags rovdyr på tennisbanen, siger han.
De serbiske forskere har navngivet billearten Duvalius Djokovici. Billen beskrives som blind, hurtig, stærk, elastisk og vedholdende.
Det er ikke første gang, at Novak Djokovic får opkaldt en dyreart efter sig.
Sidste år fik den 35-årige serber opkaldt en ferskvandssnegl efter sig. Sneglen, der blev fundet i Montenegro, fik dengang navnet Travunijana Djokovici.
/ritzau/AFP
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.