rejse

Djokovics advokater opfordrer til hastebehandling

Novak Djokovic fik fredag frataget sit visum, men serberen kæmper videre for at få lov at blive i Australien.

Fredag morgen dansk tid fik tennisstjernen Novak Djokovic igen frataget sit visum i Australien, men sagen er endnu ikke afsluttet.

Kort efter immigrationsministerens beslutning om at annullere serberens visum, blev der sat en hastehøring op, efter at Djokovics advokater havde ytret, at man ville appellere kendelsen.

Høringen begyndte fredag klokken 10.45 dansk tid, og her appellerede Djokovics advokater til, at man hastebehandler stjernens visumsag før Australian Opens begyndelse natten til mandag dansk tid.

Høringen er fortsat i gang, og ifølge dommeren bliver det nødvendigt også at tage weekenden i brug for at få en afgørelse.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden