Boksning

DM i boksning blev gyldent for Pandrup

Weekendens høst blev fire guldmedaljer - og en enkelt til AK Jyden i Aalborg

Frederik Lundgaard Jensen har nu 10 DM-guldmedaljer hængende derhjemme. Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen

Frederik Lundgaard Jensen har nu 10 DM-guldmedaljer hængende derhjemme. Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen

BOKSNING:Weekendens DM i amatørboksning blev et særdeles succesfyldt et af slagsen for de nordjyske klubber. I alt fem guldmedaljer og to sølvmedaljer hentede de hjem fra mesterskaberne i Jyllinge.

Især Pandrup Bokseklub tog godt for sig af guldet med fire af slagsen. Frederik Lundgaard Jensen vandt for 10 år i træk DM-guld - og for syvende år i træk som senior. Han var helt suveræn i sin finale i 60 kg-klassen, hvor han slog Hornslets Danny Jensen med 5-0.

Torben Keller gjorde også et imponerende comeback i Pandrup-trøjen, da den tidligere DM-guldvinder og i mellemtiden også professionelle bokser vandt guldet i 81 kg-klassen. Han slog Hornslets Amre Allman med dommerstemmerne 4-1.

Tidligere på weekenden vandt Pandrup Bokseklub også to guldmedaljer i U17-rækken til tvillingerne Magnus og Jonas Jakobsen.

Det femte nordjyske guld tog AK Jydens Sune Heltberg sig af, da han i finalen i 69 kg-klassen besejrede Hvidovres Thomas Bodin med sikre 5-0. Det var den 29-årige weltervægters første DM-guld i karrieren, efter at han tidligere i 2019 strøg til tops ved JM.

Mindre held med sig havde Noor Akmad fra BK Pugilist i Frederiksen, der i finalen i 64 kg-klassen måtte se sig slået af Koldings Alix Sennels.

I U19-regi måtte Brønderslevs Malek Masoud også nøjes med sølv, efter et klart nederlag i 69-kg-klassen til Sebastian Terteryan fra BK Wedala.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst